Nogle mennesker er exceptionelt dygtige til det, de gør. Når nogen præsterer på et højt niveau igen og igen, beskriver vi dem ofte som naturtalenter.

I virkeligheden har de fleste, der præsterer på et højt niveau, øvet sig langt mere end resten af os. De træner oftere og med en klar intention, samtidig med at de tillader sig selv at fejle og alligevel har modet til at fortsætte.

Det gælder dygtige ledere, medaljevindere og endda dem, der strikker bedre end nogen maskine nogensinde ville kunne. Det samme gælder for dem, der holder stærke keynotes og foredrag. De øver sig, og de stopper aldrig med at øve sig.

Lige nu arbejder jeg én-til-én med flere foredragsholdere, som alle har fokus på nervøsitet før en præsentation. De kommer fra vidt forskellige faglige baggrunde og holder meget forskellige oplæg. Alligevel deler de én afgørende ting:

De har brug for at øve sig.

Fire centrale områder i forberedelsen

Forberedelse kan opdeles i fire centrale faktorer:

1. Hvad, hvordan og hvor: Hvad er det, vi forbereder os til, og hvordan?
    
2. Hvem skal vi møde, og hvad kommer de med?
    
3. Hvordan starter du præsentationen?
    

4. Vigtigst af alt: Hvorfor holder du denne præsentation?

Beslut på forhånd, hvad du gerne vil have, at dit publikum husker.

Hvad, hvordan og hvor

Hvad er emnet eller dagsordenen?
Hvis der er tale om et tilbagevendende møde med deltagere, du kender, er det let at tage både formålet og publikum for givet. Vi handler ud fra vane og bygger på tidligere erfaringer. I interne møder kan rutinen hurtigt tage over, og vi bliver for afslappede.

Jeg advarer ofte mod at blive for rutinepræget, især når det gælder kommunikation. Selv med et publikum, vi kender, er det vigtigt at være opmærksom og tage sig tid til at dobbelttjekke, hvad kursusbeskrivelsen eller mødedagsordenen faktisk siger. Det vender jeg tilbage til senere i artiklen.

En anden faktor, som ofte bliver undervurderet, er rammerne for præsentationen. Er det et stort konferenceområde eller et lille lokale? Skal du stå på en scene, eller tale til en mindre gruppe i et tæt mødelokale?

Det har betydning for, om du bør stå op eller sidde ned, om du har brug for en mikrofon, og om det giver mening at bruge slides på en stor skærm.

Jeg tjekker altid, hvor projektorlyset rammer. Hvis jeg har mulighed for det, går jeg scenen igennem på forhånd for at finde ud af:
Hvor kan jeg stå, så lyset ikke rammer mit ansigt, og så jeg hverken står for tæt på eller for langt væk fra publikum?

At have en foredragsholder næsten siddende på skødet kan føles overvældende. Hvis rummet er meget lille, vælger jeg at sidde ned frem for at stå op.

At være godt forberedt er en forudsætning, især når nervøsitet er en del af billedet.

Forstå dit publikum

Når du forbereder dig, er det afgørende at vide så meget som muligt om dit publikum.

Hvilken branche eller faglig baggrund kommer de fra? Består gruppen primært af mænd eller kvinder? Hvilke aldersgrupper er repræsenteret? Hvor kommer de fra, og hvad er de blevet lovet på forhånd?

Jeg beder altid om at se dagsordenen, programmet eller invitationen til arrangementet. Det giver mig indsigt i, hvad deltagerne har tilmeldt sig, og hvad jeg forventes at levere i mit oplæg.

En af de største fejl, vi begår, er, at vi glemmer at tilpasse vores sprog til målgruppen, samtidig med at vi selvfølgelig holder fast i vores egen tone. Når vi bliver for rutineprægede, rammer vi let ved siden af med et nyt publikum. Det, der fungerer perfekt i én sammenhæng, kan falde helt til jorden i en anden.

Vi har brug for indsigt i publikums hverdag og udfordringer, så vi kan skabe genkendelse gennem vores eksempler og vores måde at tale på. Uden genkendelse er der ingen relevans. Vi tager lettere budskaber til os, når vi kan genkende os selv i dem.

For eksempel:
Hvis du holder oplæg for mennesker i Oslo-området og bruger myldretid som eksempel, vil de fleste kunne relatere til det. Hvis du ugen efter holder det samme oplæg i en lille by ved fjordene på vestkysten, skal du justere dit eksempel til publikum. De ved naturligvis godt, hvad myldretid er, men de vil sandsynligvis ikke kunne genkende deres egen hverdag i det eksempel.

Vis deltagerne, at du er bevidst om, hvor du er, og skab forbindelse gennem genkendelse. Det handler om respekt. Troværdighed afhænger også af, at du ejer de ord, du bruger. Hvis du forsøger at imponere med et fremmed fagsprog eller unødigt komplekst sprog, skaber det afstand. Samtidig kan en mindre justering af din terminologi være med til at skabe genkendelse og forbindelse.

Her er et eksempel på, hvordan jeg justerer min ordbrug afhængigt af konteksten:

• Hos advokater: klienter
• I den offentlige sektor: brugere
• I kommuner: borgere/indbyggere
• I sundhedsvæsenet: patienter
• I erhvervslivet: kunder

  Husk: Vi sætter tonen fra begyndelsen.

Hvordan du starter din præsentation

Førstehåndsindtryk betyder noget. Tid er en knap ressource, og som foredragsholder konkurrerer du med både skærme og notifikationer om publikums opmærksomhed. De første sekunder er afgørende.

Tænk på, hvordan du scroller på din telefon eller zapper mellem tv-kanaler. Hvis noget fanger din interesse, giver du det et par sekunder for at se nærmere. Hvis ikke, går du automatisk videre.

Keynotes, og præsentationer generelt, fungerer på samme måde.

Indledningen sætter standarden for alt det, der følger. Start, som du har tænkt dig at fortsætte. Sproget spiller også en vigtig rolle her. Vi sætter tonen fra det allerførste øjeblik.

Der findes mange råd til, hvordan man åbner et foredrag. Humor kan være effektivt, men kun hvis det passer til dig. Hvis du ikke er naturligt sjov, er det sjældent en god idé at åbne med et “hylende morsomt” videoklip.

Mød publikum som den, du faktisk er, i stedet for at forsøge at være sjov, filosofisk eller meget energisk, hvis det ikke falder dig naturligt. Ægte formidling er langt bedre end en teknisk perfekt levering, som ikke passer til din personlighed.

Jeg vælger altid at være mig selv, fejl og mangler inkluderet. Jeg er ikke specielt sjov, men folk smiler eller griner alligevel ofte under mine foredrag. Det skyldes, at de kan genkende sig selv i det, jeg beskriver.

At starte et offentligt oplæg er ofte den sværeste del, fordi nervøsiteten er stærkest dér. Mit råd er at begynde med at have fokus på publikum.

Som jeg har sagt mange gange før: Det handler ikke om dig, men om de mennesker, der tager sig tid til at lytte. Husk, hvor vigtigt det er at skabe kontakt til publikum helt fra begyndelsen. Det kan for eksempel være gennem et spørgsmål, som får deltagerne til at række hånden op. En anden effektiv måde at åbne på er med en kort, genkendelig fortælling, der knytter sig til for eksempel emnet, byen eller rammerne. En stærk indledning er kort, konkret og fokuseret.

Til sidst er det værd at huske på dette: Din præsentation begynder i det øjeblik, du træder ind i rummet. Førstehåndsindtrykket bliver dannet længe før, du går på scenen. Hvis du virker uengageret eller distanceret på forhånd, er det allerede for sent at skabe et stærkt og troværdigt første indtryk.

Hvorfor holder du dette oplæg?

“Find dit hvorfor” er en udbredt sætning, og i dette tilfælde giver den virkelig mening.

Begrebet kan være overbrugt, men i denne sammenhæng er det afgørende. Det er her, mange går galt i byen. Sammen med for lidt forberedelse og manglende forståelse for publikum er det at glemme, hvorfor vi står på scenen, en af de mest almindelige fejl.

Hvorfor tager jeg ordet i dette møde?
Hvorfor er jeg blevet bedt om at holde et fagligt oplæg eller et inspirerende foredrag?

Stil dig selv de spørgsmål. Svaret rummer formålet med din præsentation, altså hvad du gerne vil opnå. Og endnu vigtigere: hvad publikum får ud af at lytte til dig.

Sørg for, at dit budskab stemmer overens med det, publikum er blevet lovet på forhånd. Ud fra det kan du beslutte, hvad du vil have dem til at huske. Det er dit kernebudskab og fundamentet for din præsentation.

En stærk præsentation har ét, to eller højst tre klare budskaber. At begrænse antallet af budskaber er svært, men nødvendigt.

Held og lykke med dit næste oplæg