Fra Danmark til Korea: det uventede gennembrud
Dennis Nørmark er en mand med mange titler og talenter. Ud over at være far til fem er han antropolog, forfatter, konsulent og foredragsholder. Det meste af sit professionelle liv har han stået foran et publikum, både som lektor og som konsulent i erhvervslivet.
Derfor ved han, hvad der skal til for at fange folks opmærksomhed, og hvordan man får et budskab til at hænge fast.
Da han gik over til at blive fuldtidsforedragsholder, var det derfor en naturlig forlængelse af hans karriere.
“I starten husker jeg, at jeg tænkte: kan man virkelig leve af det her? Men jeg fandt hurtigt ud af, at det kan man faktisk.”
I de tidlige faser af sin karriere som foredragsholder havde Dennis fokus på emner som ledelse og kulturforståelse, ofte med afsæt i sin akademiske baggrund og sine erfaringer fra erhvervslivet samt de bøger, han allerede havde udgivet.
Men alt ændrede sig med hans bog Pseudoarbejde.
“Så eksploderede det for alvor. Pludselig havde jeg et produkt, som folk virkelig ville have, og noget de kunne genkende sig selv i.”
Men Pseudoarbejde, som er skrevet sammen med filosoffen Anders Fogh Jensen, ramte ikke kun i Danmark. Den nåede ud i hele verden.
“Da den blev solgt til Korea, tænkte jeg egentlig ikke så meget over det. Jeg tænkte bare, nå ja, det er da meget fint.”
Bag den synlige succes ligger der meget målrettet arbejde og nogle hårde sandheder. At blive booket til ét foredrag i et andet land er én ting. At blive inviteret tilbage er noget helt andet.
“Man får ikke point for at sige det samme overalt. Man er nødt til at tilpasse sig det land og det publikum, man står overfor.”
Som antropolog falder tilpasning Dennis naturligt, men det er også en nødvendighed.
“Der ligger meget arbejde i at forstå sit publikum. Ledelse i Danmark er ikke det samme som ledelse i USA eller Korea. Kulturelle forskelle betyder noget.”
Og det gør magt også.
“Hvis man vil have succes som foredragsholder internationalt, er man nødt til at forstå, hvem man taler til, og hvem der betaler. I nogle kulturer er det ikke acceptabelt at kritisere ledelse på samme måde, som det er i Danmark.”
Det betyder ikke, at man skal gå på kompromis med sit budskab, men det betyder, at man skal justere måden, man leverer det på.
“Jeg forsøger at holde fast i mit kernebudskab. Men selvfølgelig tilpasser jeg det. Ellers bliver jeg ikke inviteret tilbage. Og endnu vigtigere, hvis folk bare sidder med armene over kors, er der ingen reel effekt.”
Så er der sproget.
“Hvis man vil slå igennem internationalt, skal man kunne tale engelsk godt. Rigtig godt.”
Og desværre er det de færreste, der kan det.
“Mange tror, de kan, men det kan de ikke. Det fungerer måske i et indøvet oplæg, men i det øjeblik man får spørgsmål eller bliver presset væk fra manuskriptet, falder det fra hinanden. Og det påvirker ens troværdighed, ens energi og ens motivation.”
Dennis er klar i sin vurdering: det er her, mange foredragsholdere fejler, allerede inden de for alvor er kommet i gang.
Indhold først. Altid.
Hvis der er én ting, Dennis vender tilbage til, så er det dette:
“Man skal have noget substans at bygge sit foredrag op omkring.”
For ham er forretningsmodellen enkel.
“Jeg er forfatter først. Og så har jeg bygget min foredragsforretning oven på det.”
For Dennis er fundamentet afgørende, både kommercielt og fagligt.
“Jeg har stort fokus på det akademiske og faktuelle. Jeg er ikke typen, der laver underholdning for underholdningens skyld. Min formidling bygger på data, genkendelige cases og situationer, man kan relatere til. Og der skal altid være noget, folk rent faktisk kan gøre bagefter.”
Derudover er det at være foredragsholder en ensom vej, hvilket er noget, man bør overveje, før man går efter en international karriere:
“Det her er en meget individuel branche. Vi er alle konkurrenter, der kæmper om de samme pladser, så efter min mening er man nødt til at brænde for sit emne. Hvis der ikke er en reel passion bag det, man siger, bliver man bare en af de mange i rækken.”
Dennis Nørmark satte sig ikke for at blive international foredragsholder. Han fulgte en frustration, omsatte den til en bog og byggede noget med substans. Derefter lagde han arbejdet i at tage det videre ud over Danmarks grænser.
Som han selv siger:
“Overtænk det ikke. Gå med din passion og dit drive. Hvis det er der, så skal resten nok følge med.”